Kroatien øger spilmidler til sociale programmer til 214 millioner euro

Kroatien har besluttet at øge tildelingen af spilindtægter til sociale programmer væsentligt. Dette skridt sker midt i omfattende reformer og et øget fokus på at bekæmpe ludomani i landet. Regeringen har til hensigt at bruge disse ekstra midler til specifikt at støtte borgerlige og almennyttige initiativer.

Denne beslutning fremhæver en voksende tendens mod større socialt ansvar inden for spilsektoren. Navnlig prioriterer de kroatiske myndigheder behovene hos offentlige institutioner og civilsamfundsgrupper for at forbedre livskvaliteten i hele landet.

Tal og fakta

Kroatien vil i år sende 214 millioner euro fra spilindtægter til sociale programmer. Dette markerer en væsentlig stigning i forhold til de cirka 130 millioner euro, der blev afsat i den foregående periode. Statens øverste finansdirektør, Danijela Stepić, bekræftede, at hendes kontor er blevet bemyndiget til at administrere fordelingen af disse midler. Det samlede beløb består af 144 millioner euro fra de forventede spilindtægter og yderligere 70 millioner euro overført fra uforbrugte midler i 2025.

Denne tildeling sker i henhold til den årlige ”Regulation on the Criteria for the Distribution of Revenues from Games of Chance”. Midlerne er øremærket til almennyttige initiativer, herunder sport, kultur, teknisk uddannelse, forebyggelse og behandling af misbrug samt sociale og humanitære tjenester. Finansieringen er rettet mod civilsamfundets behov og støtter organisationer, der arbejder med mennesker med handicap, samt ikke-institutionel uddannelse til børn og unge.

”Analyser af prioriterede sektorproblemer.” - Danijela Stepić, statens øverste finansdirektør

Dette citat fra Danijela Stepić understreger regeringens datadrevne tilgang til fordeling af midler. Sundhedsmyndighederne anslår, at omkring 40.000 voksne i Kroatien lider af alvorlig ludomani. Derfor har regeringen også gennemført omfattende reformer for at tage hånd om dette problem.

Baggrund

Den øgede tildeling følger efter en bredere reguleringsmæssig reform, der er gennemført under premierminister Andrej Plenković og HDZ-regeringen. Efter at have sikret sig en tredje embedsperiode i træk i 2024, fremskyndede kabinettet ændringer til loven om spil (Games of Chance Act). Det primære mål var at tackle en voksende ludomanikrise. De første tiltag omfattede et forbud mod selvbetjente spilleterminaler på caféer, barer, kiosker og restauranter. Spillehaller fik desuden forbud mod at udskænke alkohol.

Efterfølgende forhøjede staten licensafgifterne for online og landbaserede operatører med 50 procent. Der blev indført en progressiv afgift på spillernes gevinster, der spænder fra 10 procent til 30 procent. I november tilføjede regeringen et register for selvudelukkelse, som alle operatører var forpligtet til at integrere senest den 1. januar 2026. Registar Igrača-systemet administreres af det kroatiske institut for folkesundhed (HZJZ). Disse tiltag prioriterer tydeligt spillerbeskyttelse og forebyggelse af ludomani. Det er et bemærkelsesværdigt skridt, så stærkt Kroatien fokuserer på ungdomsbeskyttelse og forebyggelse af misbrug.

Ud over disse nationale bestræbelser har operatører fra syv Balkanlande, herunder Kroatien, dannet Balkan Gaming Federation (BGF). Deres mål er at konsolidere branchen og fremme en bedre dialog med regeringerne for at fremme en balanceret regulering og bekæmpe det ulovlige marked. BGF kritiserer, at mange reguleringstiltag ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de specifikke konsekvenser for det lovlige marked, hvilket potentielt kan føre til en ”alt for restriktiv” regulering.

Hvorfor det har betydning for tyske spillere

Tiske spillere agerer i et klart reguleret miljø. Siden det statslige spilforlig 2021 (GlüStV 2021) har der eksisteret en specifik juridisk ramme i Tyskland. Onlinespil er kun tilladt hos udbydere, der har en tysk licens fra de føderale staters fælles spillemyndighed (GGL). Disse casinoer er opført på den såkaldte GGL-whitelist. Alle udbydere på denne liste er underlagt strenge regler om spillerbeskyttelse og forebyggelse af misbrug.

Disse regler omfatter en månedlig indbetalingsgrænse på 1.000 euro, som overvåges af det centrale LUGAS-system, og en indsatsgrænse på 1 euro pr. spin på online spillemaskiner. Der er også en 5 sekunders pause mellem hvert spin og en knap til øjeblikkelig selvudelukkelse. Disse tyske beskyttelsesmekanismer anses for at være omfattende og er designet til effektivt at forebygge ludomani. Tilbud fra casinoer med licens fra Malta (MGA) eller Curaçao forbliver i en juridisk gråzone for tyske spillere, da de tyske myndigheder kun anerkender GGL-licenser som værende i overensstemmelse med loven. De kroatiske tiltag minder i mange henseender om de tyske regler, især med hensyn til spillerbeskyttelse og oprettelsen af et selvudelukkelsesregister.

Hvad det betyder for casinoer med GGL-licens

Udviklingen i Kroatien afspejler en international tendens: Regeringer anerkender behovet for at omdirigere spilindtægter til sociale programmer og samtidig styrke spillerbeskyttelsen. For GGL-licenserede casinoer i Tyskland indebærer dette, at lignende modeller kan komme på tale eller endda blive udbygget herhjemme. I øjeblikket flyder spilafgifter opkrævet fra licenserede udbydere i Tyskland ind i delstaternes budgetter, hvor de blandt andet bruges til sociale projekter og forebyggelse af misbrug.

Gennemsigtigheden og den specifikke øremærkning af midler, som Kroatien nu gør med forhøjelsen til 214 millioner euro, kan også sætte gang i diskussioner i Tyskland. En tydeligere formidling af, hvordan spilindtægter gavner samfundet, kunne styrke accepten af det regulerede marked yderligere. For GGL-operatører betyder det, at de skal fortsætte deres indsats for ansvarligt spil og opretholde de højeste standarder inden for spillerbeskyttelse. Kun på den måde kan spillernes og offentlighedens tillid bevares, og det regulerede markeds legitimitet styrkes.